Højskole er et frirum...
med plads til at tænke selv
- med tanke for andre
Silkeborg Højskole er høj skole
Højskolen er et frirum, hvor der er højt nok til loftet til at tænke selv; et frirum, hvor der er tid og plads til at komme ind på livet af hinanden for at kalde det bedste frem i hinanden.
Silkeborg Højskole er skole
Højskolen er også skole, men en eksamensfri af slagsen. Man kommer for at lære noget og blive klogere, men ideen er, at lysten driver værket. At man bliver grebet, og så går i gang. Med lysten og nysgerrigheden som drivfjeder kan højskolen bruges til personlig udvikling, faglig afklaring og som studieforberedelse.
Silkeborg Højskole er fællesskab
Højskolen er et fællesskab, hvor grundidéen er at kunne tænke selv med tanke for andre. Om du er musiknørd, bidt af politik, friluftsfreak, filosofisk tænkende eller helst til lidt af hvert, så er et ophold på Silkeborg Højskole en mulighed for at møde forskelligheden - og alligevel handle sammen. Netop ved mødet med andres syns-punkter og erfaringer får man en dybere for-ståelse af, hvem man selv er, og ny indsigt i de faglige og menneskelige sammenhænge, vi
lever i.
Silkeborg Højskole er et sted med rødder
Silkeborg Højskole er oprettet af FDF. Det folkekirkelige børne- og ungdomsarbejde udgør således skolens bagland. Det betyder, at den kristne livstydning indgår som en bestanddel af skolen. Vi er et sted med rødder. Men vi stiller ikke bestemte krav til, hvem du er, og hvad du mener. Tværtimod. Vi er et sted, hvor du kan ånde frit.
Silkeborg Højskole er...
Ja, hvad er er et højskoleophold i grunden? Og hvad kan det blive til? Højskolen er forskellig fra skole til skole og fra hold til hold. Dog er det sikkert: du vil blive mærket af det – måske for resten af livet.
Velkommen på Silkeborg Højskole!
Helga og Carsten Kolby Kristiansen,
Forstandere

