frise

Rejseprojekter


ikon Forside
ikon Zambia
   ikon Projektbeskrivelse
   ikon Praktiske oplysninger
ikon Ghana
ikon New Zealand Explorer
ikon Canada Explorer
ikon EuroClass
ikon Pris / Tilskud
ikon Bestil brochure
ikon Tilmelding

Højskole / u-landsrejse / informationskaravane


15. august 2010 – 6. marts 2011

 

”Menneskeret og ret til mad”

Venter du på at kunne gøre en forskel? Drømmer du om at møde en anderledes og fascinerende verden? Har du lyst til at rejse sammen med andre unge til noget af det ”rigtige” Afrika?

Silkeborg Højskole giver dig nu mulighed for både at gå på højskole og rejse ud i verden.


I samarbejde med FDF og Folkekirkens Nødhjælp gennemfører vi et spændende udviklings- og studierejseprojekt i Zambia. Projektet begynder med højskoleophold og undervisning i Silkeborg. Så rejser du sammen med u-landsholdet til Zambia og deltager i frivilligt arbejde i udviklingsprojekter. Til sidst slutter du af hjemme i Danmark igen som aktør på informationskaravanen ”slutsult.nu”.

 

Zambia – spektakulært og udfordrende

Zambia er en del af det sydlige Afrika. Landet rummer nogle af Afrikas mest spektakulære naturscenerier: Viktoria vandfaldene, Kariba-søen og forskellige nationalparker med et imponerende dyreliv. Alligevel er Zambia ikke et land, der overrendes af turister. Måske fordi Zambia også er en udfordring. Afstandene er enorme. Zambia er 17 gange større end Danmark. Infrastrukturen er sparsom. Regntiden gør transport og udvikling besværlig.

Zambia er samtidig et af verdens allerfattigste lande. Værst er det måske, at der i Zambia er en næsten permanent mangel på mad. Størstedelen af befolkningen bor på landet i små landsbyer, hvortil man kun kan køre med firehjulstrækker. Det er blandt disse mennesker, Folkekirkens Nødhjælp arbejder, og det er her de udviklingsprojekter, vi skal arbejde i, befinder sig.

 

Du kan gøre en forskel

Det er altså mødet med denne komplekse virkelighed, vi inviterer dig med til; et møde der er langt dybere end en overfladisk turistkontakt - og hvor du kan gøre en forskel!
Rejseprojektet er en del af FDFs store u-landsprojekt 2010-2011 under titlen ”Zambia - alle har ret til mad” (se www.FDF.dk/zambia). Desuden er rejseprojektet en integreret del af Folkekirkens Nødhjælps ”sultkaravane 2011”, som har til formål at skaffe penge til projekter, der bekæmper sult i Afrika og at oplyse i Danmark om både hårde livsvilkår - og håb - i Zambia.

 

Velkommen til en uforglemmelig oplevelse af en ny verden og nye højskolevenner.
  Bestil brochure
   
 

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

pic
  pic