frise

Rejser


ikon Forside
ikon Uganda
   ikon Projektbeskrivelse
   ikon Praktiske oplysninger
ikon Ghana
ikon New Zealand Explorer
ikon Canada Explorer
ikon EuroClass
ikon Pris / Tilskud
ikon Bestil brochure
ikon Tilmelding

Højskole, u-landsrejse, rejsejournalistik og informationskaravane


16. august 2012 – 4. marts 2013

 

Sult & sundhed – HIV & HÅB

Drømmer du om at møde en anderledes og fascinerende verden? Har du lyst til at rejse sammen med andre unge til noget af det ”rigtige” Afrika? Brænder du for at formidle din oplevelser - og gøre en forskel? Så giver Silkeborg Højskole dig mulighederne.

 

I samarbejde med FDF og Folkekirkens Nødhjælp gennemfører vi et spændende udviklings- og studierejseprojekt i Uganda. Projektet begynder med højskoleophold og undervisning i Silkeborg. Så rejser du sammen med u-landsholdet til Uganda og deltager i frivilligt arbejde i udviklingsprojekter. Til sidst slutter du af hjemme i Danmark igen som aktør på informationskaravanen ”slutsult.nu”.

 

Uganda – spektakulært og udfordrende

Uganda ligger i det østlige af Afrika med en befolkning mere end 5 gange så stor som Danmarks. Landet grænser op til Viktoriasøen, Kenya, Sydsudan, Congo, Tanzania og Rwanda. Ækvator løber lige igennem landet, og de høje temperaturer gør, at landet er ekstremt frodigt. Med de mange søer og floder, fantastiske nationalparker og flotte bjerge lever Uganda virkelig op til navnet ”Afrikas perle”.

 

Men Uganda er også præget af stor fattigdom. Borgerkrig og korrupte diktatorer har efterladt landets økonomi i ruiner, så en tredjedel af befolkningen lever for mindre end 1$ om dagen. Størstedelen af befolkningen bor på landet i små landsbyer, og i mange af landsbyerne mangler de både medicin, skolelærere og alt det, der skal udvikle et land. Det er her blandt de mest udsatte befolkningsgrupper, vi sammen med Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartnere skal besøge og deltage i udviklingsprojekter.

 

Rejs og gør en forskel

Det er altså mødet med denne komplekse virkelighed, vi inviterer dig med til; et møde der er langt dybere end en overfladisk turistkontakt. Rejseprojektet er en del af FDFs store u-landsprojekt 2012-2014. Desuden er rejseprojektet en integreret del af Folkekirkens Nødhjælps ”sultkaravane”, som har til formål at indsamle penge til projekter, der bekæmper sult i Afrika, og at oplyse i Danmark om både hårde livsvilkår - og håb - i Uganda.

 

Velkommen til en uforglemmelig oplevelse af en ny verden og nye højskolevenner.

  Print kursus
Download brochure
Bestil brochure
Tip en ven
 
pic  
 

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player