Kursusperioder
FællesskabetHøjskolen lever 24 timer i døgnet
Du kommer til at bo under tag med mange nye venner – døgnet rundt. Overvældende i begyndelsen, men du vil hurtigt opdage, at netop det, at undervisning og fritid hænger sammen, gør et højskoleophold til noget særligt. En spændende diskussion fra et fag fortsætter hen over frokosten, og om aftenen skal der lige øves en ekstra gang inden næste musiktime. Du vil opleve fornemmelsen af at være et ”vi”, når fællesskab og samarbejde skaber rytme i ugens aktiviteter.
Morgensamling er dagens fælles start. En fortælling, et dagsaktuelt synspunkt, en kortfilm, et stykke musik. Lærere og elever står for disse morgensamlinger.
I dagligstuen finder du elever begravet under hver sin avis, og andre har fundet sammen om et spil kort. Nogle kaster sig over klaveret og en fællessang. Læreren kører kaffen ind, og det er tid til ”familiehygge”. Stemningen er høj.
En gang om ugen holder vi husmøde. Alle elever og medarbejdere kan sætte punkter på dagsordenen, og så drøfter vi vores fælles hverdag.
Alle hører til i en arbejdsgruppe med hver sin kontaktlærer. Vi mødes på et elevværelse over en kop kaffe og måske lidt hjemmebag og vender stort og småt om højskolen – og tilværelsen. Gruppen løser praktiske opgaver som rengøring og opvask.
Hver uge er der fællesaften. Kendte foredragsholdere, musikere, skuespillere og politikere kommer på besøg. Vi holder international aften, laver verdens længste kuglebane eller spiller rollespil.
Café Skyline er skolens egen café, der bestyres af et elevudvalg. Her festes der igennem, afholdes jamsessions, lyrikaftner og spilleturneringer.
Citat:
Et forbløffende frirum
”Hver morgen trasker jeg søvndrukken ned til det veldækkede morgenbord. Herfra kan jeg se ud på træerne, den store plæne foran skolen og helt ned til den spejlblanke Silkeborg Langsø. Hver morgen deler jeg udsigten med 83 andre søvnige mennesker. Alene det gør udsigten smukkere!
Her på Silkeborg Højskole er omdrejningspunktet fællesskaberne. Det væsentlige er ikke, hvad vi laver sammen, men det at vi laver noget sammen.
Inden højskoleopholdet er omme, vil jeg opsnuse al den ”højskolestemning”, mit kun 24 timer lange døgn tillader mig. Jeg vil synge ekstra højt til de daglige morgensamlinger, jeg vil danse endnu mere til de ugentlige fester, og jeg vil være overordentlig opmærksom, når min værelses-kammerat fortæller om livets uretfærdigheder til langt ud på natten.
De røde lamper blinker: Klicheer i farvandet! Men hvad skal jeg ellers ty til, når vores sprog og tilværelse har udviklet sig således, at et ord som ”sammenhold” er faldet fra hinanden?”
(Julie)