”Projektnavigatør” – fremtidens leder
”Projektnavigatør” er Silkeborg Højskoles intensive foreningslederuddannelse, der fokus-
erer på projektledelse, lederværktøjer og praktiske udfordringer i udvalgte projekter for børn og unge.
”Projektnavigatør” er et samarbejde mellem FDF og Silkeborg Højskole og er et tilbud til unge ledere,
- som har lyst til at udvikle nye kompetencer som leder for børn og unge
- som vil investere sig selv i et ½ års idé- og kompetenceudvikling
- som har lyst til 18 eller 21 ugers højskole ”oven i hatten”
- som er interesseret i at ”gøre karriere” som leder i f.eks. FDF og i egen fremtid
- som vil være med i nye spændende udviklingsprojekter, som bliver til i et tæt samarbejde mellem Silkeborg Højskole, FDFs forbundssekretærer og FDFs hovedbestyrelse.
Dit eget udviklingsprojekt
Som ”Projektnavigatør” deltager du på højskolens elevhold med start i august (18 uger) eller i jan-
uar (21 uger). Udover undervisningen på ”Projektnavigatør” er det muligt at vælge mellem højskolens øvrige 30 fag. Du kan sammensætte et skema, så det passer lige til dine ønsker, inte-
resser og fremtidsplaner. Klik dig rundt på hjem-
mesiden og se de mange muligheder.
Som ”projektnavigatør” vælger du dit eget udviklingsprojekt i samarbejde med FDFs forbundssekretærer og højskolens projektleder. Efter højskoleopholdets afslutning fortsætter arbejdet i samarbejde med FDFs forbunds-
sekretærer frem mod afviklingen af projektet.
Økonomisk støtte
Er du medlem af FDF, så yder landsforbundet et væsentligt økonomisk tilskud til deltagere på ”Projektnavigatør” efter ansøgning.
Vil du vide mere, så kontakt højskolens leder af ”Projektnavigatør”, Jacob Thorning, på jt@silkeborghojskole.dk.

