frise

Korte kurser


ikon Forside
ikon Seniordans
ikon Naturvandringer
ikon Musik og teater for alle
ikon Friluftsliv for alle
   ikon Praktiske oplysninger
   ikon Tilmelding
ikon Teaterkursus
ikon Kunstkursus
ikon Kanokursus
ikon Musikkursus
ikon Ældrekursus
ikon Astronomikursus
ikon På cykel i Søhøjlandet
ikon Silkeborg Momentum
ikon Bestil brochure

Friluftsliv for børn og voksne
27. juni – 3. juli 2010

Silkeborgs søer, skove og vandløb er rammen om en uge med naturoplevelser, friluftsliv, leg og fantasi for børn og voksne i alle aldre.

 

Familiehøjskole er fælles naturoplevelser og udfordringer både i skoven og på vandet sammen med egen familie og i fællesskab med andre børn og voksne. Børn, forældre og bedsteforældre har her mulighed for at være sammen en uge, der giver lærerige udfordringer og sjove oplevelser. Børn skal være fyldt 7 år for at deltage.


Program
I løbet af ugen udforsker vi Det midtjyske Søhøjland på kryds og tværs, vi padler i kano på Gudenåen, klatrer i træer med klatreudstyr, lærer at finde vej i skoven med kort og kompas, og vi hygger os omkring bålet med at lave mad og snitte i træ. Der vil også være mulighed for at overnatte i shelter eller på rensdyrskind i vores nye norske bålhytte "Vingehuset". Vi skal også på overnatningstur og sove under åben himmel i vores hjemmelavede bivuak eller i telt. Undervejs skal vi opdage og udforske skoven og i fællesskab overvinde de udfordringer og overraskelser, naturen byder på. Vi slutter dagen omkring bålet med sange, optrin og historier, inden det bliver helt mørkt.

 

Fællesoplevelser
Alle dage begynder med fælles morgensamling og slutter med en god historie. Det meste af programmet vil foregå udendørs. En enkelt formiddag drager børnene på udflugt, mens de voksne får mulighed for at opleve en spændende formiddag med dr. med. Preben Brandt, formand for Rådet for socialt udsatte "Udstødte i Danmark". Aftenprogrammet rummer børneteaterforestilling, sang, musik og festaften med musik og dans for store og små. Sideløbende med dette kursus er højskolen ramme om et familiekursus i musik og teater. Noget af ugens program vil være fælles.


I øvrigt


Velkommen til en oplevelsesrig friluftsuge på Silkeborg Højskole.
Karen Huus, Trine Kruse Friis og Rasmus Simonsen, højskolelærere


OBS:

I uge 25 (20.-26. juni) afholder Silkeborg Højskole et Naturvandringskursus. I uge 27 (4.-10. juli) afholdes sommerkurset "Kanoekvilibrisme" - kanoteknik i Danmarks smukkeste padlevand. Kursusbeskrivelser kan fås på højskolens kontor eller ses på www.silkeborghojskole.dk.

  Print kursus
Download brochure
Bestil brochure
Tip en ven
   
  pic